Advertisers

Annonceudvidelser
Part 1

Du har måske bemærket annonceudvidelser uden at vide, hvad de hedder og hvad de gør. Annonceudvidelser er en mulighed for, at gøre dine annoncer mere synlige, samtidig med de viser mere information til potentielle kunder.

Det er ikke alle annonceudvidelser, der passer til alle dine kampagner. Derfor er det er vigtigt, at kunne forstå, hvad de forskellige udvidelser gør. På den måde vil du kunne vurdere, hvilke udvidelser der passer til hvilke kampagner.

Vi vil her gennemgå alle annonceudvidelserne, som bliver brugt. Det er ikke altid, at annonceudgivelser vil give mening i forhold til din annonce, men det er bestemt en mulighed, som man skal have med i overvejelserne, når du optimerer og udbygger din Google Ads konto.

 

Annonceudvidelser kan indsættes på følgende niveauer:

  • Konto
  • Kampagne
  • Annoncegruppe

 

Udvidelse med underside links

Denne udvidelse give dig mulighed for, at linke til andre sider på dit website. På annoncen nedenunder er underside links dem indenfor den røde boks. I dette tilfælde kan det være, at en person har søgt på ”Træpiller”, men at han derudover gerne vil have løse træpiller. Med denne udvidelse kan han altså klikke på ”Træpiller i Løsvægt” og komme direkte hen på det han efterspørger. Det kan også være specifikke brands eller andet. Det der er intentionen, er at gøre annoncen mere synlig. Samtidig kan du give en bedre service, når du kan sende potentielle kunder direkte hen til det de efterspørger, selvom man søger bredt.

På Desktop kan der blive vist mellem 2-6 underside links

På Mobil eller Tablet kan der blive vist op mod 8 underside links 

 

Info udvidelse

 Her har du mulighed for at give noget info vedrørende din virksomhed eller services. Dette er ofte meget generel info, som skaber værdi. Dette kunne være:

  • E-mærket Webshop
  • Fri Fragt
  • Kundeservice døgnet rundt
  • Prismatch

Man skal vælge de informations udvidelser, der giver er dine mærkesager og som giver mening i forhold til annoncen. Det vigtigste er at det er unik information om virksomheden, der er noget potentielle kunder vil finde interessant.

Info udvidelserne kan se ud som følger:

Disse udvidelser kan man med fordel tilføje alle sine annoncer, hvis mærkesagerne gør sig gældende på alle produkter. Du kan tilføje info udvidelser på konto-, kampagne- eller annoncegruppeniveau, så du opnår en fleksibilitet, hvis du ønsker det.

Der kan blive vist mellem 2-6 infoudvidelser på både mobil og computer.

 

Udvidelser med Websiteinfo

Denne udvidelse kan bruges til, at fremhæve specifikke aspekter ved dine produkter eller services. Hvis du sælger tøj, kan du eksempelvis oprette en udvidelse med websiteinfo, hvor du nævner de forskellige brands, som du udbyder. Hvis du eksempelvis sælger rejser, kan du tilføje destinationer, som du ved, er populære og som vil vække folks interesse.
Nedenfor vises det hvordan udvidelser med websiteinfo kan se ud. I dette tilfælde er det services, som virksomheden gerne vil fremhæve.

Det er her vigtigt, at man er opmærksom på relevans. Har man eksempelvis tilføjet ”E-mærket webshop” til infoudvidelser, er det ikke hensigtsmæssigt, at tilføje det igen med websiteinfo.

 

Opkalds udvidelse

Denne udvidelse giver dig muligheden for, at tilknytte et telefonnummer til din annonce. Dette er speciel vigtigt i forhold til annoncering på mobil. Ved at tilføje denne udvidelse, har potentielle kunder mulighed for, at klikke på telefonnummeret og ringe direkte uden at skulle indtaste nummeret først. Du kan også opgive, hvilke tidsrum folk kan ringe indenfor.

Det kan tilføjes på: konto-, kampagne- og annoncegruppeniveau. Vi anbefaler at tilføje det på kontoniveau, så du sikrer at alle annoncer, har det tilføjet. Samtidig slipper du også for, at skulle tilføje en ny opkalds udvidelse, hver gang du opretter en ny kampagne eller annonce.

Nedenfor er et eksempel på, hvordan en opkalds udvidelse ser ud på mobiltelefon: